Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


Julehygge eller?

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Wed, December 21, 2016 15:25:10

Jeg har mange gange snakket med mine kunder om blodets bånd. Hvornår og hvor meget skal vi finde os i mht. familie.

Det ligger nemlig så dybt i os, at vi føler at vi SKAL finde os i familien med al den dysfunktion, som kan findes i samkvemmet. Disse dysfunktioner kommer især op ved højtider, da det er her det forventes, at vi hygger os, nyder hinandens selskab, snakker sammen over maden og danser om juletræet og synge om alt kærlighed og fred. Og for ikke at nævne gaverne, som vi skal åbne for og måske bliver megaskuffet eller kede af, men skal vise at vi faktisk er "glade". Det kan altså bare være MEGA-svært og det kræver virkelig mange psykiske kræfter for os, at skulle holde facaden.

Dysfunktionen stammer ofte helt fra barnsben og så længe vi ikke har andre end den tætte familie at fejre julen med, føler vi ofte at vi SKAL. Vi føler vi er nødt til at fejre jul med den far eller mor, som vi måske ikke kan holde ud, eller den søster/bror som altid skal tiltrække al opmærksomhed fra det gode ved julen med deres personlighed og vi føler, at vi bliver tilsidesat og ikke set.

Du har måske prøvet og italesætte det uden at blive hørt, eller måske kommer du i mindretal, fordi de andre er tilfredse med tingenes tilstand, så hvad gør du?

Indtil du har skabt din egen familie og dermed kan vinke farvel til tvangsjulen og skabe din egen jul, kan du fx melde dig som frivillig. Der er mange organisationer, som søger frivillig hjælp i julen og hvis du i god tid melder ud, at du vil bruge julen på at hjælpe andre, som har mindre at gøre med, er det svært for familien at blive negative. Og hvis de gør, så bær over med dem - måske får de øjnene op for din plads i familien, når nu du pludselig ikke er der.

Jeg har selv prøvet at føle mig anderledes som barn i min familie. Det var ikke specielt ved juletid, men jeg var meget modtagelig for stemninger og havde virkelig brug for at lære at tale om dem, men det var ikke noget vi gjorde i vores familie. Det gjorde at jeg i mange år baksede med at lære at italesætte mine følelser på en god og behagelig måde, i stedet for blot at handle mig ud af de situationer, som var ømfindige. Det som fik mig til endelig at tage det alvorligt var, da jeg fik en mild depression, da jeg ikke længere kunne gøre som jeg plejede.

Sådan er det ofte, når vi skal flytte os: enten flytter vi os pga. for meget smerte ved at være dér hvor vi er - eller også kan vi se så stor en fordel ved at flytte, så vi gør det. Jeg hjælper mine kunder med at flytte sig, når de er parate til det - er du parat?



  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post27

Bliv autentisk som den du er

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Wed, July 27, 2016 12:00:44

I dette blogindlæg vil jeg prøve at løfte sløret for, hvordan jeg mener at vi kan fremtræde endnu mere autentisk end vi gør lige nu. Det er et emne, som helt naturligt har været meget vigtig for mig, da jeg selv har været en pleaser i mine yngre år.

Jeg føler og ser flere af mine kunder kæmper med at komme videre i deres liv i en mere sand og bedre udgave af dem selv. De har måske styr på alt det praktiske i deres liv mht. job, arbejde og privatliv - men de mangler at træde i kraft og virkelig så ved og vise dem selv, som de er på bedste vis.

Derfor har jeg i mit sidste nyhedsbrev skrevet om den særanalyse, som jeg har udarbejdet, hvor jeg især fokuserer på de linjer og områder i hænderne, som viser, hvor vi er god til at stå op for os selv og ISÆR hvor vi kan sætte ind og blive mere autentisk og få større livsglæde. Og det kommer ikke kun os selv til gode, det kommer også vores omgivelser til gode, fordi vi bliver mere tydelig og får bedre selvværd.

Som 4. barn ud af 4 var rollen som teamplayer og nogen generthed helt naturligvis for mig i mange år. Det gjorde faktisk, at når jeg skulle træde i kraft alene og ikke i en gruppe, så var det meget svært for mig, fordi jeg slet ikke rigtig havde lært det. Det er også grunden til at jeg er så god i 1:1-rollen som rådgiver - for det er her jeg har udviklet mine spidskompetencer igennem årene.

I årene efter min depression har jeg været nødsaget til at lære det og det har givet mig så mange gode oplevelser og erfaring sideløbende med mine uddannelser, så jeg i dag kan rådgive andre til at gøre det samme.

Skriv endelig en kommentar herinde i bloggen, så vi kan få nogle flere meninger på banen om hvordan vi kan lyse med det lys, som vi nu en gang har fået med os her i livet.

Kærlige livsknus fra Sonja







  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post19

Hvornår bliver vi bange og hvorfor?

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Thu, June 09, 2016 12:45:56

Når vi føler vi os alene her i verden, kan vi let føle os bange og ende med at blive handlingslammede. Vi kan have svært ved at se, hvad der egentlig er godt for os, og hvad vi skal gøre for at komme videre. Når vi er i balance ved vi godt, at der er andre, som må føle nogenlunde de samme følelser som os selv, men vi glemmer det, lige så snart vi er pressede og overblikket forsvinder.

Det kan fx ske, når vi lige er gået ud af et problematisk kærlighedsforhold, hvor vi har gjort hinanden ondt i stedet for godt eller i det hele taget, når vi skal forlade et gammelt handlingsmønster og påbegyndt et nyt. Ofte har vi fået flere vink med en vognstang om, at vi er nødt til at handle - vi føler smerte indeni, flygter måske fra problemerne, fordi vi ikke kan overskue dem eller vi føler vi mangler noget i vores liv og ikke kan sætte ord på det konkret. Den tilstand er usund at være i i længere tid og hvis vi er rigtig uheldige kommer stressen eller måske depressionen og rammer os og vi bliver handlingslammede. Så bliver vi meget sårbare og bange og føler os alene i verden. Og det er lige præcis DER, at vi skal hive fat i vores medmennesker. Række hånden ud og få hjælp til at lukke lyset ind igen i krogene. Nogle er opdraget til at gøre det, så det ligger på rygraden. Andre - som jeg - har måttet tillære det og derfor er jeg god til at sætte ord på det og give konkrete råd herom. For jeg var faktisk ikke selv i stand til det naturligvis og er opdraget med, at man må klare sig selv og være stolt, at man skal ikke bede om hjælp, for så kunne jeg jo risikere, at jeg skyldte nogen noget!

For jeg har prøvet det hele ovenfor og har selv været den enlige kriger, som kunne klare alt med 2 små børn, fuldtidsjob, hus og indkøb og et meget følelsesmæssigt belastende forhold til faderen til mine to ældste børn. Min mor var død, da jeg var 20 år og det var nogle hårde år herefter, men da min far så også døde, da jeg var 30 år og mit forhold ikke var blevet bedre og det endte i et meget brat og barsk brud, begyndte en depression af røre på sig. Jeg mødte en ny mand og jeg fødte mit sidste barn, som i dag er 18 år og få år efter foldede depressionen sig ud i fuld flor. Det skulle tage mig 3 år før jeg var nogenlunde igennem og i de efterfølgende år, hvor jeg uddannede mig til psykoterapeut, blev jeg alene med mine 3 børn.

Jeg kom igennem min depression uden brugen af beroligende piller, men måtte tillære mig at turde åbne op, fortælle hvad jeg virkelig følte og interagere med andre omkring det at få det bedre, lære at bede om hjælp, og turde at vise sårbarhed for dermed også at kunne få et sundt tillidsforhold til andre mennesker.

Det var nogle sindssyg hårde år - både for mig og mine børn, for der er ingen forældre og heller ikke jeg, som kan sige mig fri for, at når det regnede på mig, så dryppede det på mine børn. De har selv fået min indstilling ind med modermælken og er alle 3 fightere, men heldigvis har jeg igennem alle mine uddannelser, møder, boglæsning og netværk klædt mig på til at blive en mere autentisk og hel mor.

Jeg har altid være den type pige/kvinde, som andre rådførte sig hos pga. min rolige overflade, så derfor er det SÅ fantastisk og jeg i dag kan få lov til at give råd både med ro udenpå og indeni. Mit livsformål er at virke som vejleder/mentor og er det jeg har med mig fra fødslen og jeg vil derfor være en stærk og empatisk sparringspartner for dig, som selv står i et følelsesmæssig kaos.

Læs mere her:

http://ramsoe.dk/ramsoe/baggrund.html



  • Comments(2)//blog.ramsoe.dk/#post18

Uhhh - jeg er så vred!

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Tue, April 12, 2016 13:25:10

De sidste par dage har jeg bemærket noget hos mig selv. Jeg som ellers er så roligt og meget sjældent mærker følelsen vrede, har bare inden for de sidste 2 døgn haft en utrolig følelse af vrede 3 gange! Hvor jeg virkelig kan mærke at jeg har lyst til at bide fra mig - lige som løven på billedet. Det er sket i situationer, hvor jeg har snakket med mennesker, som er meget lang tid om at fortælle deres budskab og hvor de hele tiden prøver at få mig til at give dem ret, selvom jeg ikke er enig. Det kan jo i sig selv jo nok virke som et okay grundlag for at blive irriteret - men ligefrem vred - så jeg måtte lige i tænkeboksen for at se hvad der lige skete for mig.

Og så er det at jeg må trække på al min erfaring og mærke rigtig godt efter og jeg kom frem til disse fakta:

Jeg er i overgangsalderen, så mit hormonbalance er nok ikke helt i orden

Jeg er startet op som selvstændig, hvilket i sig selv er fantastisk, men også hårdt både følelsesmæssigt og energimæssigt. Jeg hjælper mine kunder ved at være tilstede med dem i alle deres følelser, hvilket gør, at jeg må lægge mine egne til side.

Jeg har haft et langvarigt migræneanfald, som jeg har kunnet holde ned ved at spise halve Sumatriptanpiller (som jeg plejer) og har nu i de sidste to dage (ud af næsten 12 dage) kun haft lidt smerter i hoved og nakke, som jeg ikke har taget medicin for.

Jeg får rigtig mange hedeture. Dem kender jeg jo, men jeg har ellers været fri for dem i flere måneder

Jo - så der er nok at se til på det indre plan og det ville da være underlig, hvis ikke jeg mærkede det i én eller anden grad. Det er nemlig sådan, at hvis man har smerter, så fylder indtrykkene fra smerterne rigtig meget i vores system. Smerterne går nemlig lige som ind og fylder op dér i hjernen, hvor vi plejer at kunne holde overblikket og boldene i luften. Den plads har været meget trang de sidste dage og hvis nu jeg ikke havde arbejdet så meget med mig selv, som jeg har - så kunne jeg meget hurtigt gå hen og give min familie eller arbejdet skylden for det hele. For det vil være det som ligger lige for at gøre.

Det gør jeg naturligvis ikke - jeg går efter bolden og ikke manden - så et stort hurra for selvindsigt og et stort klap på min egen skulder for at jeg har brugt mange penge, tid og grædt mange tårer og grint under alle mine uddannelser, kurser, selvhjælpsgrupper og foredrag.

Hvis du ønsker den samme indsigt i dig selv, skal du blot bestille én af mine håndanalyser, et multiinkarnationsterapiforløb eller mentorsamtaler hos mig - enten ved at maile til info@ramsoe.dk eller ringe på 2521 4667. Vær selvkærlig og arbejd med de følelser som ofte ikke er så legitime at vise til vores omgivelser.

Rigtig god dag herfra med et stort brøl til dig og dine <3 Læs mere om mig på http://ramsoe.dk/ramsoe/baggrund.html





  • Comments(1)//blog.ramsoe.dk/#post15

Migræne, vitaminpiller og sund kost

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Thu, April 07, 2016 08:14:09
Da jeg sad her til morgen og skulle spise min 8 vitamin-/kosttilskudspiller tænkte jeg, at det måske kunne have interesse for flere af jer at vide, hvorfor jeg spiser dem. For det er en længere rejse, som har ført mig henimod at leve det utrolig dejlige liv jeg lever i dag. Når jeg får migræneanfald, føler jeg mig sølle og vil bare af med dem, men jeg må i dag indrømme at migrænen har været med til at åbne mine øjne for at ændre livsstil. Da jeg mødte min dejlige mand for år tilbage led jeg jævnlig af migræneanfald og spiste min. 7 migrænepiller om måneden, men da jeg for 2,5 år siden var sygemeldt i 3 uger pga. vedvarende migræneanfald, måtte jeg gøre noget drastisk.

En kollega mailede et link til en artikel af Anette Harbech Olesen, som skriver om mad og sundhed. I et af hendes blogindlæg skrev hun om en vitamin-/kosttilskudskur, som hun selv havde fulgt, da hun led af migræne for år tilbage og jeg skrev sammen med hende for at høre mere om kuren. Jeg begyndte at interessere mig mere for, hvad jeg spiste og købte efter hendes råd ind til for ca. 1.000 kr. Det var mange penge, men meningen med kuren var, at jeg har underskud i mine naturlige vitamin/mineraldepoter i kroppen og derfor udvikler migræne, når jeg belastes. Jeg havde på daværende tidspunkt undgået ost og mælk siden jeg udviklede min migræne for 18 år siden, men nu blev jeg også opmærksom på eftervirkninger af især hvedeholdige madvarer og sprøjtebehandlede grøntsager. Jeg læste i det hele taget (og gør det stadig) meget om kosten og dens indflydelse på vores helbred på godt og ondt.

De 8 piller I ser på billedet, kan umiddelbart virke som ret mange, men mit daglige tilskud består af en almindelig multivitaminpille af god kvalitet, D-vitamin, B2-vitamin, B-kombin-vitamin, Omega-3-kapsler og Magnesium. I dag har jeg færre anfald og spiser kun halvdelen af de Sumatriptanpiller (triptraner, som er ret stærke), som jeg gjorde for 2,5 år siden. På det tidspunkt gik jeg til kontrol hos en overlæge i Neurologi på Hillerød Sygehus, som ville sætte mig i forebyggende behandling med epilepsimedicin (skulle virke på nogen migrænepatienter), men jeg ville simpelthen ikke spise flere piller, da jeg havde bivirkninger af de mange Sumatriptanpiller i forvejen.

Een af de bedste ting, som vi også har gjort, er at bestille de lækre madkasser fra Aarstiderne. Hver uge bliver får vi leveret en kasse med mad til 3 dage ved døren. Heri er der opskrifter, grøntsager og kød, som vi kan tilberede og min respekt for god mad og kvalitet er virkelig blevet skærpet herefter. Og da jeg ved, at jeg ikke tåler kemi særlig godt (kan ikke drikke lightprodukter, spise vingummier og tåler ikke stærk parfumedufte) - gør jeg hvad jeg kan for at undgå dem.

Til sidst, men ikke mindst, tog jeg afsted på en undervisningsdag, som Migræne- og hovedpineforeningen arrangerede i Hillerød for små 2 år siden og i dag er jeg selv medunderviser på disse kurser på Sjælland og fortæller om at leve med migrænen/hovedpine og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Det giver mig personligt meget at dele, men det som varmer mit hjerte mest, er at se hvordan kursisterne får gode oplevelser og endelig kan tale og fortælle om deres oplevelser.

Læs mere om behandling af migræne her: http://ramsoe.dk/ramsoe/faglighed-2.html








  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post14

Selverkendelse

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Tue, January 19, 2016 15:42:19

Udpluk fra mit horoskop 2015 på baggrund af præcist fødselssted og –tidspunkt:

ÅNDELIG VÆKST

Nu beskrives nogle åndelige og følelsesmæssige impulser, der påvirker dig det kommende år.

Du kan få åndelig vækst, fordi nogle åndelige sider i din karakter stimuleres meget. Dit fødselshoroskop viser nemlig, at du ser dig selv som en autoritet, der er kompetent. Skuffes du det kommende år i denne rolle, skyldes det, at du nu er urealistisk omkring dig selv, eller for perfektionistisk, samt at du endnu har mere at lære inden du er mesteren.

Wow – kraftige sager – men hvor sandt. Jeg har i 2015 virkelig måttet sande, at jeg i de kommende år skal være bedre til at sparre og ikke bare regne med, at jeg ikke blot skal komme med endegyldige svar. Især mine 3 store lærermestre, som er mine børn og i rollen som mor (og alenemor i mange år), har jeg måttet sande, at mine 3 børn i den grad vil og er parate til at blive mere selvstændige og uafhængige. Hver gang jeg har valgt at tage en selvudviklingsuddannelse, har den altoverskyggende og drivende grund været at jeg ønskede at blive en bedre mor og forbillede.

Og da jeg brækkede min arm ved et uheld den 11. december 2015, blev det pludseligt meget virkeligt for mig, hvor selvstændig og selvkørende jeg egentlig har været, men nu måtte jeg pludselig lære at bede om hjælp og sige fra i den grad og overgive ansvaret til min familie og omgangskreds mht jul osv og det var rigtig…rigtig svært – men virkelig virknings-/indsigtsfuldt. I starten hadede jeg nærmest min højre (skrive)-arm – hvorfor forrådte den mig ved at brække og give mig så megen smerte og ulejlighed? Jeg står overfor den skriftlige eksamen til at blive håndanalytiker ultimo januar og skal lave de sidste håndanalyser færdige, hvilket kræver at jeg kan skrive. Så jeg må skrive med venstre hånd, hvorfor alting går langsommere end vanligt.

Da smerterne efter operationen den 23. december (hvor jeg fik indopereret en skinne) aftog omkring den 28. december, begyndte efterrationaliseringen og tilgivelsen at komme. Jeg begyndte at ’farvne’ min arm og har siden givet den masser af ømhed og forståelse. Og jeg har måttet erkende, at jeg nok har haft lidt for mange jern i ilden de sidste måneder, og da jeg både er i School of Love og Peace (findes via fingerprintsanalyse – læs mere her http://ramsoe.dk/ramsoe/priser/livsskole%20-%20livsform%C3%A5lsanalyse.html) betyder det, at det er vigtigt, jeg hele tiden skal elske mig selv og fylde mig selv op med kærlighed og at jeg også ønsker at føle mig sikker og harmonisk i verden og indeni, måtte jeg sande, at min krop - som jo hele tiden prøver at skabe balance for os - måtte hive stikket ud for mig. Jeg havde dagen forinden uheldet været tæt på at aflyse årets julefrokost pga. et akut hold i lænden, men et besøg hos en kiropraktor ’helbredte’ mig på stedet, så jeg fortsatte over stok og sten indtil jeg gled og faldt uheldigt på et glat dansegulv og hvad en brækket arm egentlig betyder, gik først rigtig op for mig ugen efter. Jeg havde nok været uden jordforbindelse i længere tid end godt er.

Det er vildt så meget jeg har været oppe i mit hoved, for efter besøg på skadestuen samme nat, bildte jeg mig selv ind, at jeg da sagtens kunne arbejde alligevel – det var jo kun en brækket arm! Jeg arbejdede hjemme de første dage og tog så på arbejde de næste 2 arbejdsdage efter, men torsdag eftermiddag måtte jeg smide håndklædet i ringen. Et par venlige kolleger kom med velmenende råd og på trods af masser af smertestillende piller og ren vilje, måtte jeg endelig sygemelde mig. Da bruddet skred og jeg blev opereret den 23.12., overgav jeg mig helt – ja både til lægerne og til min krop. Jeg blev ked af det, men overgav mig til virkeligheden og det hjalp. Med en fantastisk stor hjælp og forståelse fra min nærmeste familie og søde mails og sms’er fra vennekredsen, kunne jeg begynde at ’slikke’ mine sår og acceptere, at min krop ønskede hvile og restitution.

Jeg læste nærmere mht mit livsformål (også fingerprintsanalysen), som giver fuld mening, da det er meget vigtigt for mig, at mit indre (og fysik) er i balance, for at jeg kan føle mig tryg og sikker i verden og give denne tryghed videre til mine omgivelser og nære grupper. Og når min fysik svigter bliver jeg i den grad vækket og gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at min fysik er i top. Jeg har siden jeg 8-9 år næsten altid gået til gymnastik og andre holdtræningshold op igennem årene. Jeg var tidligt med på løbebølgen tilbage i 90-erne og løb har givet mig mange indsigter og oplevelser, men smerter i knæet stoppede det for 7 år siden. Siden har jeg gået til gospel, dyrket svømning, pilates, callanetics, zumba, styrketræning og fitness. Pga jeg behøvede mere tid til at gennemføre min håndanalytikeruddannelse stoppede jeg med gospel i foråret og stille og roligt droslede jeg ned til næsten ingen aktivitet i min fritid.

Nu skal der nye boller på suppen, så jeg har tilmeldt mig styrke/motionshold á 1,5 time/uge og vil prioritere lange gåture for groundingens skyld. For på længere sigt vil jeg gerne vandre – tænker at starte med kortere ture på 20 km og senere prøve kræfter med Hærvejen og måske endda Caminoen i Spanien. Så en TV-udsendelse med Thomas Helmig, som har vandret med hans kone og jeg tror det kunne være godt at prøve. Det er jo godt at drømme og sætte delmål smiley




  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post8

Årshoroskop for 2015

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Mon, January 18, 2016 15:29:31

Jeg har længe haft lyst til at dele endnu flere af mine tanker og da jeg brækkede min højre arm den 11.12.15 ved et uheld, fik jeg endelig tid til at reflektere dybere over flere ting.

Så jeg kommer til at poste jævnlig og vil bl.a. tage udgangspunkt i et årshoroskop for 2015, som jeg bestilte i starten af 2015. Der stod SÅ mange foruroligende, men også meget åbnende ting ville ske for mig og jeg følte virkelig dengang, at det da vist ikke kunne være sandt. For jo – selvfølgelig byder livet ind med op- og nedsving, men jeg kunne virkelig ikke forestille mig så meget, som der stod om i horoskopet.

Men nu har jeg læst det igennem igen og kan genkende og reflektere på meget af det og forstå. Nogle af de forudsigelser vil jeg hive fat i i mine blogindlæg blandt mange andre ting, som rør sig i mig.

Jeg har personligt selv fået rigtig meget ud af at læse og skrive sammen med andre medmennesker i udvikling, og I er MEGET velkomme til at kommentere mine blogindlæg, så vi sammen kan udveksle erfaringer og tanker J

De små citater I finder på bloggen er nogle jeg selv finder på eller falder over og som på én eller anden måde har talt til mig og fået mig til at reflektere.





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post7

Hvordan siger du ja til livet?

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Wed, November 11, 2015 14:20:17

Åbner du armene op og farvner alt og alle? Eller åbner du op i små doser, ”smager” og mærker efter for så at åbne lidt mere op?

Den ene metode er ikke mere rigtigt end den anden. Det allervigtigste er, at finde ud af, hvordan du HAR det, mens du gør det. Føler du, at du kan være i dig selv imens, eller føler du at modpart(erne) står for at bestemme farten – både over for dig, men også for situationen?

Det at kunne se og mærke sig selv og éns fundamentale tryghedsbehov kan være svære at opdage. Især hvis du alt for længe har været væk fra din egen indre sande kerne.

Vi har alle en sund kerne, når vi bliver født og her er vi rigtig gode til at give udtryk for vores behov, men nogle gange bevæger vi os væk fra den senere i livet. Det kan være pga. hændelser i opvæksten/udefrakommende omstændigheder og så gælder det om at finde tilbage til den. Og der er kun én som ved og mærker, hvornår du er kommet væk og hvornår du er tilbage – nemlig DIG SELV.

Ofte når du står i din sande essens, vil du føle dig ”tændt”, hjemme hos dig selv og balanceret og de andre kan bare komme an. Hvis det modsatte er tilfældet vil du mærke de modsatrettede følelser; nemlig at du ikke har lyst til at være rigtig til stede, at det føles som om, at det er de andre og ikke dig, som har kontrollen og bestemmer over dit liv.

Her kommer udtrykket ”den pæne pige” også ind i billedet, for hvis du er blevet opdraget (enten af dig selv eller andre) til konstant at tilsidesætte dine egne behov frem for andres, så vil du gang på gang befinde dig i situationer, hvor du ikke er i kontakt med din egen sande kerne. Og hvis dette sker i for lang tid af gangen og i for lange perioder af vores liv, kan vi ende med at komme så langt væk fra det at kunne mærke vores sande essens, så vi først bliver stressede eller værre endnu, får en mild depression.

Jeg har været der selv. Jeg stod en morgen for flere år tilbage og kikkede på mig selv i spejlet og vidste ikke hvem jeg var. Det var virkelig skræmmende at opdage, at jeg havde bevæget mig så langt væk fra mig selv og mine følelser igennem en årrække. Men heldigvis var det også starten på at finde hjem. Og efter mange erkendelser og slugte kameler og hårdt arbejde med mig selv, kom jeg hjem til mig selv og jeg vil ALDRIG .. ALDRIG mere tillade nogen eller noget til at komme imellem mig og min sunde kerne igen. For det er den, der sørger for at jeg kan træffe sunde valg i mit liv, som kommer både mig og mine nærmeste til gode.

Hvordan behandler du dig selv?











  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post5
Next »