Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


90 dages wake-up-proces

At finde sig selvPosted by Sonja Ramsøe Mon, August 07, 2017 10:17:35
Jeg er sygemeldt lige nu - har lidt af svimmelhed i mere end 8 måneder og lægerne ved ikke hvad der forårsager det. Derfor må jeg selv søge viden, så jeg kan selvheale og kom i tanker om, at min underviser Carolina havde anbefalet at besøge en biopat i indre by.

Så i fredags tog jeg så toget ind til Nørrebro station og ankom før tid. Heldigvis har hun også en helsebutik, så jeg kunne gå rundt og undersøge og handle lidt.

Kl. 14 går vi i gang og hun starter med at hive nogle hår ud af min nakke. Det gør ikke en gang ondt og håret bliver analyseret i en maskine, som står på hendes bord. Vi sidder i baglokalet af butikken på et par stole og med computeren tændt, for det er her, vi kan se svarene på håranalysen. Hun er utrolig livlig og zoomer meget hurtigt ind på mine problemer og fortæller i løbet af de næste 2 timer øser hun ud af hendes mere end 20 års erfaring som biopat og kinesiolog.

Jeg har selv gjort flere tiltag hen imod et liv med mere naturligt indhold og sundhedsoptimering af især de fødevarer vi indtager. Da jeg lider af migræne og især reagerer på tilsætningsstoffer, mælkeprodukter, kemi og kunstig sukker, har vi fx i over 2 år spist økologisk mad fra Aarstiderne.

Efter 1 times går vi 90 dages planen igennem - der er flere fødevarer, som jeg skal undgå og jeg får en indkøbsliste, så jeg kan finde rundt i det. Derudover printer hun en liste med de mineraler og vitaminer, som min krop mangler. Det er især leveren, som skal styrkes og hun fortæller, at især kvinder begynder at have svært ved at regenerere fra 30 års alderen, hvilket hænger godt sammen med min egen oplevelse.

Jeg fødte min søn, da jeg var 34 år og derefter udviklede jeg både migrænen, mælkeallergi og en mild depression, som jeg kom styrket igennem efter 3 år.

Så nu står der 10 forskellige produkter på mit bord og i køleskabet, som jeg skal tage to gange dagligt - de burde styrke alt lige fra immunforsvar til hjernefunktion, så jeg forhåbentlig slipper af med svimmelheden og kan begynde at tænke på at arbejde igen. Een af generne ved min sygdom, har især været, at når jeg har siddet ved en PC i ca. 1 times så bliver jeg megasvimmel og det kan tage dage, før jeg er helt ovenpå igen (og ja - jeg er krydschecket mht. øjnene smiley )

Jeg glæder mig SÅ meget til at mærke, hvad der sker i min krop de næste 3 mdr. - ligegyldig hvad bliver jeg styrket mht. mit selv, hvordan min krop virker og hvad jeg fremover skal gøre for at blive så sund, så mit immunforsvar selv arbejder optimalt. Hvis jeg havde fulgt lægevidenskaben mht. migrænen, ville jeg i dag tage epilepsimedicin forebyggende og lige netop det kunne biopaten fortælle nogle skrækkelige historier om mht. følgevirkningerne. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke begyndte og i stedet prøvede alternativer.

Vil du høre mig fortælle, kan du se denne video

  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post32

Mit 3. øje

At finde sig selvPosted by Sonja Ramsøe Fri, January 20, 2017 10:32:42

I går var jeg afsted på et kursus, som består af 3 mødegange á 3 timer. Det går på at lære teknikken til at forløse psoasmusklen. Jeg var faldet over en video med Anjasafiira fra Makeyouwise på facebook og hendes udstråling gjorde, at jeg bare måtte tilmelde mig det kursus. Og sikken opdagelse.

Jeg har tidligere via en massør arbejdet med forløsning af musklen ved tryk rent fysisk, men Anjasafiira bruger en følelsesmæssige forløsning via Thetrahealing, som minder utrolig meget om den teknik jeg lærte under min uddannelse som psykoterapeut.

Og det giver bare FULD mening for mig på nuværende tidspunkt i mit liv. Jeg har skiftevis arbejdet med både psykiske og fysiske blokeringer og har haft traumer, som jeg har arbejdet meget dybt med, men uden at opnå den fysiske forløsning og den fik Anjasafiira i den grad taget fat i i går.

Jeg er heldigvis PARAT til at gå det skridt - for det kan først gås, når man er parat. Mit første alvorlige traume oplevede jeg som 10-årig, det næste nær-på-døden-traume pådrog jeg mig som 25 årig og jeg har arbejdet med forløsning af dem begge i kroppen siden jeg var 34 år og ikke længere kunne komme uden om det pga. en depression.

Dvs. min rejse har stået på i 18 år, så når folk tror at de bare kan gå hos en behandler et par gange og så er der styr på det, kan de godt tro om. Der kan være af snirklede stier og indimellem større veje, der skal betrædes, førend man kommer ud på motorvejen. DU skal være parat til at klare det og have et bagland, som kan bakke dig op og støtte dig i det.

Hvis der havde været taget hånd om mine traumer umiddelbart i forlængelse af at de skete, kunne forløsningen af dem havde taget meget kortere tid, men jeg og min sjæl i tidligere kroppe og fysiske forfædre var ikke parate før nu, hvor jeg har fået renset ud i det sidste.

Og det gik ikke stille for sig. I ca. 1 time lå jeg på briksen og blev healet, renset og støttet af Anjasafiira og en medkursist og efter flere meget stærke gennemstrømninger af energi og skiftevis kulde og varme i kroppen, mærkede jeg især forløsning i mit 3. øje (at turde se sandheden) og i blæren (undertrykt vrede).

Jeg gør naturligvis det her for min skyld, men især for min mands, børns og barnebarns skyld - for når vi selv forløser os selv, giver det helt automatisk forløsning hos dem, som vi er tæt på og i familie med. Det forgrener sig psykisk og fysisk i vores slægter bagud og forud.

Glæder mig til at bruge denne forløsning på mine klienter, hvor jeg bruger Chris Griscoms teknikker, som minder meget om Thetrahealingen.

Psoasmusklen er din følelsesmæssige skraldespand, dvs. at alle erfaringer, følelser og energier, du gennemgår i livet sætter sig på din psoasmuskel, lag på lag.





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post30

Når verden bliver lidt større

At finde sig selvPosted by Sonja Ramsøe Sat, January 07, 2017 21:30:29
Kender du det.....du har længe følt, at du havde noget på hjerte, noget som kunne gøre en forskel for andre. At du faktisk indeholder noget helt specielt, som gør dig til lige præcis den som DU ER. Men det er svært at sætte ord på det, give udtryk for det og at finde det korrekte udtryk er svært? Det kommer drypvis, i en forvirret strøm af fornemmelser, glimt, i dine drømme, bevægelser og virker kringlet og uklart.

Hvad er det der sker...tænker du. Jeg kender selv den fornemmelse - det er kreativitet. Synonymerne for kreativitet er: Opfindsomhed, Originalitet, Opfindsomhed, Talent, Kunst, Begavelse, Klogskab, Produktivitet, Frugtbarhed, Fertilitet og med så kraftfulde ord, kan jeg godt forstå, at det er så svært at fange ind. Vi er nemlig inde og have fat i det vi inden for håndanalysen kalder: Livsformål.

I mange år levede jeg i overfladen af mit livsformål. Jeg er ofte blevet brugt som rådgiver, den man spurgte til råds, fordi jeg - på trods af min unge alder - havde en udstråling af afklaring og modenhed omkring mig. Jeg forstod det ikke selv, vidste bare, at jeg gerne ville hjælpe mine medmennesker, fordi jeg kan se noget smukt og rent i ALLE mennesker. Hvorfor det - jo fordi jeg fra meget ung har lært at kunne mærke og rumme alle typer følelser og dermed connecte med mine medmennesker i meget svære situationer uden at dømme dem. Min erfaring med at føle stor glæde, kærlighed, men også smerte og afsavn har givet mig et aftryk i sjælen, som andre mærker helt intuitivt og derfor åbner de sig og beder om råd. Det var ofte været dem, som var lidt "skæve", måske fordi de skulle have healet nogle følelsesmæssige oplevelser fra barndommen eller fordi de var af balance og det vil ofte kunne ses som gavemærker i hænderne, fordi de ikke bruger sig selv fuldt ud. Jeg læser om dem på Facebook og ser, hvordan de, når de har det skrevne ord i deres magt og afklarethed, fanger og gør indtryk på andre og spreder lys.

Nogle af mine kunder har måske haft et lidt nemt liv, men lige pludselig kommer der noget ind fra højre, som skubber dem ud af kurs og så føles afmagten og chokket over, at de pludselig ikke længere kan kontrollere deres job, familie, handlinger og tanker. Det er her, hvor jeg ibrugtager mit indre kompas - hvor jeg tuner ind på, hvor de er lige nu, hvad de synes er svært og vender det med dem og sammen finder vi struktur i virvaret og lægger en plan for at finde frem til, hvordan de kan finde ro og afklaring og lægge gode planer.

Men det sker ikke hurtigt - vores sind gider ikke at gøre sådan noget på kommando - vi er nødt til at være tålmodige og vise storsind og selvkærlighed over for os selv. Og det er ofte her vi kommer til kort. Det er nemlig ofte mere nemmere at vise de ting overfor vores omgivelser - men OS SELV - det kan virkelig være svært. Ingen af os er nogen øde ø og vi kan ikke leve uden at få input, modspil, kritisk, ros og kærlighed fra vores medmennesker.

Står du lige nu og har brug for een, som tålmodigt, kærligt, men også bestemt kan stå ved din side i det som du står i og ikke kan få styr på? Så surf på min nye homepage og se om ikke du skulle føle kemien er der.







  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post28

Et menneskelig kompas

At finde sig selvPosted by Sonja Ramsøe Tue, November 08, 2016 14:05:45

Det startede skidt - min facebookside for Sonja Ramsøe gik ned og jeg kunne ikke poste noget fra min PC i næsten 14 dage. Det gav mig luft til at tænke og mærke....mærke og tænke og jeg fik plads til at tune ind på min intuition, hvilket medfører at jeg får fornemmelser, billeder og følelser dybt inde fra min sunde kerne.

En morgen vågnede jeg og for mit blik så jeg et kompas.....og så faldt ti-øren. Jeg har længe haft et ønske om at blive mere specifik omkring hvem jeg er ift. Sonja Ramsøe. Jeg er mangfoldig og det er også det jeg giver mine kunder - at jeg kender til så mange facetter i livet i det mange svære og meget givende faser i mit eget liv. Jeg har virkelig smagt på både søde og sure bær og kan ofte se tingene 360 grader. Det er en gave, men også et kors at bære - fordi så er problemerne ikke altid bare sort/hvide.

Så da jeg lige som fik visualiseret kompasset - vidste jeg intuitivt hvad jeg er. Et menneskeligt kompas. Den evne jeg er født med og som jeg har finpudset igennem hele livet og stadig finpudser er min evne til at tune ind på, hvor min kunde er lige nu og så bruger jeg min indre sunde kernebalance til at tune ind på, hvad han/hun har brug for at få at vide lige nu. Det er nemlig meget vigtigt at respektere, hvor vi står henne og det kræver livslang erfaring og uddannelse nænsomt, men fast at støtte og lede henimod forløsning og klarhed.

Jeg ved det er hårdt arbejde, for jeg har selv stået der så mange gange. Og det er også sådan, at når vi først har trådt de første spæde skridt imod en ny og sund retning og når vores mål - ja så opstår der nye perspektiver og problemstillinger som skal løses. Det kan føles megahårdt - men heldigvis og meget givende.

Og nu går jeg et skridtet videre - ud i det blå - ud på dybt vand - meget også meget spændende vand - for jeg har altid rådgivet mine medmennesker - både privat og på mit arbejde - helt intuitivt og naturligt.

Så jeg har barslet med mit nye lille "barn" - nemlig kurset: Kom hjem til din intuition via dine hænder. For jeg ser gang på gang, hvordan det giver mening for mine kunder, når vi bruger hænderne som det konkrete bevis på at vise, hvor de er henne lige nu, men også som værktøj til at arbejde med dem selv på et meget dybere og givende plan.

Det vil glæde mig, at følge dig igennem det kursus.









  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post24