Sonja Ramsøe

Mit 3. øjeAt finde sig selv

Posted by Sonja Ramsøe Fri, January 20, 2017 10:32:42

I går var jeg afsted på et kursus, som består af 3 mødegange á 3 timer. Det går på at lære teknikken til at forløse psoasmusklen. Jeg var faldet over en video med Anjasafiira fra Makeyouwise på facebook og hendes udstråling gjorde, at jeg bare måtte tilmelde mig det kursus. Og sikken opdagelse.

Jeg har tidligere via en massør arbejdet med forløsning af musklen ved tryk rent fysisk, men Anjasafiira bruger en følelsesmæssige forløsning via Thetrahealing, som minder utrolig meget om den teknik jeg lærte under min uddannelse som psykoterapeut.

Og det giver bare FULD mening for mig på nuværende tidspunkt i mit liv. Jeg har skiftevis arbejdet med både psykiske og fysiske blokeringer og har haft traumer, som jeg har arbejdet meget dybt med, men uden at opnå den fysiske forløsning og den fik Anjasafiira i den grad taget fat i i går.

Jeg er heldigvis PARAT til at gå det skridt - for det kan først gås, når man er parat. Mit første alvorlige traume oplevede jeg som 10-årig, det næste nær-på-døden-traume pådrog jeg mig som 25 årig og jeg har arbejdet med forløsning af dem begge i kroppen siden jeg var 34 år og ikke længere kunne komme uden om det pga. en depression.

Dvs. min rejse har stået på i 18 år, så når folk tror at de bare kan gå hos en behandler et par gange og så er der styr på det, kan de godt tro om. Der kan være af snirklede stier og indimellem større veje, der skal betrædes, førend man kommer ud på motorvejen. DU skal være parat til at klare det og have et bagland, som kan bakke dig op og støtte dig i det.

Hvis der havde været taget hånd om mine traumer umiddelbart i forlængelse af at de skete, kunne forløsningen af dem havde taget meget kortere tid, men jeg og min sjæl i tidligere kroppe og fysiske forfædre var ikke parate før nu, hvor jeg har fået renset ud i det sidste.

Og det gik ikke stille for sig. I ca. 1 time lå jeg på briksen og blev healet, renset og støttet af Anjasafiira og en medkursist og efter flere meget stærke gennemstrømninger af energi og skiftevis kulde og varme i kroppen, mærkede jeg især forløsning i mit 3. øje (at turde se sandheden) og i blæren (undertrykt vrede).

Jeg gør naturligvis det her for min skyld, men især for min mands, børns og barnebarns skyld - for når vi selv forløser os selv, giver det helt automatisk forløsning hos dem, som vi er tæt på og i familie med. Det forgrener sig psykisk og fysisk i vores slægter bagud og forud.

Glæder mig til at bruge denne forløsning på mine klienter, hvor jeg bruger Chris Griscoms teknikker, som minder meget om Thetrahealingen.

Psoasmusklen er din følelsesmæssige skraldespand, dvs. at alle erfaringer, følelser og energier, du gennemgår i livet sætter sig på din psoasmuskel, lag på lag.

Blog image



Når verden bliver lidt størreAt finde sig selv

Posted by Sonja Ramsøe Sat, January 07, 2017 21:30:29

Kender du det.....du har længe følt, at du havde noget på hjerte, noget som kunne gøre en forskel for andre. At du faktisk indeholder noget helt specielt, som gør dig til lige præcis den som DU ER. Men det er svært at sætte ord på det, give udtryk for det og at finde det korrekte udtryk er svært? Det kommer drypvis, i en forvirret strøm af fornemmelser, glimt, i dine drømme, bevægelser og virker kringlet og uklart.

Hvad er det der sker...tænker du. Jeg kender selv den fornemmelse - det er kreativitet. Synonymerne for kreativitet er: Opfindsomhed, Originalitet, Opfindsomhed, Talent, Kunst, Begavelse, Klogskab, Produktivitet, Frugtbarhed, Fertilitet og med så kraftfulde ord, kan jeg godt forstå, at det er så svært at fange ind. Vi er nemlig inde og have fat i det vi inden for håndanalysen kalder: Livsformål.

I mange år levede jeg i overfladen af mit livsformål. Jeg er ofte blevet brugt som rådgiver, den man spurgte til råds, fordi jeg - på trods af min unge alder - havde en udstråling af afklaring og modenhed omkring mig. Jeg forstod det ikke selv, vidste bare, at jeg gerne ville hjælpe mine medmennesker, fordi jeg kan se noget smukt og rent i ALLE mennesker. Hvorfor det - jo fordi jeg fra meget ung har lært at kunne mærke og rumme alle typer følelser og dermed connecte med mine medmennesker i meget svære situationer uden at dømme dem. Min erfaring med at føle stor glæde, kærlighed, men også smerte og afsavn har givet mig et aftryk i sjælen, som andre mærker helt intuitivt og derfor åbner de sig og beder om råd. Det var ofte været dem, som var lidt "skæve", måske fordi de skulle have healet nogle følelsesmæssige oplevelser fra barndommen eller fordi de var af balance og det vil ofte kunne ses som gavemærker i hænderne, fordi de ikke bruger sig selv fuldt ud. Jeg læser om dem på Facebook og ser, hvordan de, når de har det skrevne ord i deres magt og afklarethed, fanger og gør indtryk på andre og spreder lys.

Nogle af mine kunder har måske haft et lidt nemt liv, men lige pludselig kommer der noget ind fra højre, som skubber dem ud af kurs og så føles afmagten og chokket over, at de pludselig ikke længere kan kontrollere deres job, familie, handlinger og tanker. Det er her, hvor jeg ibrugtager mit indre kompas - hvor jeg tuner ind på, hvor de er lige nu, hvad de synes er svært og vender det med dem og sammen finder vi struktur i virvaret og lægger en plan for at finde frem til, hvordan de kan finde ro og afklaring og lægge gode planer.

Men det sker ikke hurtigt - vores sind gider ikke at gøre sådan noget på kommando - vi er nødt til at være tålmodige og vise storsind og selvkærlighed over for os selv. Og det er ofte her vi kommer til kort. Det er nemlig ofte mere nemmere at vise de ting overfor vores omgivelser - men OS SELV - det kan virkelig være svært. Ingen af os er nogen øde ø og vi kan ikke leve uden at få input, modspil, kritisk, ros og kærlighed fra vores medmennesker.

Står du lige nu og har brug for een, som tålmodigt, kærligt, men også bestemt kan stå ved din side i det som du står i og ikke kan få styr på? Så surf på min nye homepage og se om ikke du skulle føle kemien er der.
Blog image







Julehygge eller?Hvordan vi behandler os selv

Posted by Sonja Ramsøe Wed, December 21, 2016 15:25:10

Jeg har mange gange snakket med mine kunder om blodets bånd. Hvornår og hvor meget skal vi finde os i mht. familie.

Det ligger nemlig så dybt i os, at vi føler at vi SKAL finde os i familien med al den dysfunktion, som kan findes i samkvemmet. Disse dysfunktioner kommer især op ved højtider, da det er her det forventes, at vi hygger os, nyder hinandens selskab, snakker sammen over maden og danser om juletræet og synge om alt kærlighed og fred. Og for ikke at nævne gaverne, som vi skal åbne for og måske bliver megaskuffet eller kede af, men skal vise at vi faktisk er "glade". Det kan altså bare være MEGA-svært og det kræver virkelig mange psykiske kræfter for os, at skulle holde facaden.

Dysfunktionen stammer ofte helt fra barnsben og så længe vi ikke har andre end den tætte familie at fejre julen med, føler vi ofte at vi SKAL. Vi føler vi er nødt til at fejre jul med den far eller mor, som vi måske ikke kan holde ud, eller den søster/bror som altid skal tiltrække al opmærksomhed fra det gode ved julen med deres personlighed og vi føler, at vi bliver tilsidesat og ikke set.

Du har måske prøvet og italesætte det uden at blive hørt, eller måske kommer du i mindretal, fordi de andre er tilfredse med tingenes tilstand, så hvad gør du?

Indtil du har skabt din egen familie og dermed kan vinke farvel til tvangsjulen og skabe din egen jul, kan du fx melde dig som frivillig. Der er mange organisationer, som søger frivillig hjælp i julen og hvis du i god tid melder ud, at du vil bruge julen på at hjælpe andre, som har mindre at gøre med, er det svært for familien at blive negative. Og hvis de gør, så bær over med dem - måske får de øjnene op for din plads i familien, når nu du pludselig ikke er der.

Jeg har selv prøvet at føle mig anderledes som barn i min familie. Det var ikke specielt ved juletid, men jeg var meget modtagelig for stemninger og havde virkelig brug for at lære at tale om dem, men det var ikke noget vi gjorde i vores familie. Det gjorde at jeg i mange år baksede med at lære at italesætte mine følelser på en god og behagelig måde, i stedet for blot at handle mig ud af de situationer, som var ømfindige. Det som fik mig til endelig at tage det alvorligt var, da jeg fik en mild depression, da jeg ikke længere kunne gøre som jeg plejede.

Sådan er det ofte, når vi skal flytte os: enten flytter vi os pga. for meget smerte ved at være dér hvor vi er - eller også kan vi se så stor en fordel ved at flytte, så vi gør det. Jeg hjælper mine kunder med at flytte sig, når de er parate til det - er du parat?

Blog image



Og det er ikke en gang løgnTanker fra en håndanalytiker

Posted by Sonja Ramsøe Thu, December 01, 2016 10:33:07

Det kilder i min mave og sortner for mine øjne.....okay det er måske lidt overdrevet - men jeg er bare SÅ spændt på, hvordan I vil tage imod mit kærlighedsbarn.

Det er nemlig det kursus, som jeg har kælet for og brugt så meget tid på at få på benene. Lige nu er der ikke mange tilmeldte kursister, men jeg sender masser af god energi og kærlighed ud i verden omkring mig og håber på at det kommer tilbage til mig.

For det er altså helt vildt, hvad en håndanalyse kan klarlægge af sandheder og skjult viden, som kan komme dig så meget til gode i både privat- og arbejdsliv. Der vil IKKE komme chokerende viden, som fx at du ikke lever længe eller sygdom osv. (som fx håndlæsning kan give) - men i stedet solid, brugbar og kærlig/ærlig viden om DIG og det som du kan bibringe i denne verden. Du får også altid råd med, som du kan tage og bruge fra dag 1 og alt optages naturligvis til dig.

Jeg elsker god kaffe lavet på gode bønner og virkningen af den holder måske 1-2 timer - en håndanalyse kan vare i flere dage, uger og ja endda måneder og år. Nogle bliver så bidt af det lige som mig, så de er nødt til at have mere, for linjerne ændrer sig hele tiden og alt efter om du arbejder MED dit sande væsen eller IMOD og dermed blokerer for det, som ligger essentielt i dit væsen - vil du se nye sider af dig selv, som hidtil har været ubrugt, men som er følt som en form for utilfredshed/tomhed i dit liv.

Jeg var allerede hjemme hos mig selv, da jeg startede på uddannelsen som håndanalytiker. Men håndanalysen har blotlagt en ny vinkel af mig, et nyt potentiale og det har gjort at jeg TØR træde frem og vise mig og stå ved den jeg er. Både med det gode og mindre gode. Turde træde ud fra skyggen og følge min drøm om at blive mentor og støtte for andre, så deres liv kan blomstre ved deling med ligesindede - lige som mit har gjort.

For kun på den måde, kan jeg connecte med fremtiden, turde drømme og lægge dårlige erfaringer og mønstre bag mig. For dem har vi alle oplevet eller kommer til.

Tør du også?

Blog image











At rejse er at leveReflektioner

Posted by Sonja Ramsøe Mon, November 14, 2016 15:15:39

Disse berømte ord kommer fra H.C. Andersen og min rejse til Paris for nylig fik mig til at reflektere over flere ting og som kommer til udtryk på denne måde:

Kære Paris - du overvældede mig med din skønhed - først med Eiffeltårnet, som stod så flot og pralede og som jeg fik lov til at bestige og blive slået af den smukke udsigt. Du viste mig de mennesker som bor i dig - de har meget travlt og er meget ærekære og korrekte. Jeg fik lov til at vandre i Notre Dame og se de helt fantastiske vinduer, som i den grad fik mig til at føle mig lille og turen igennem Pantheon fyldte mig med dybe følelser for det Paris som for mange år siden kæmpede mod ulighederne og gennemførte revolutionen.

Men du viste mig også skyggesiden - for rundt omkring sad der familier på madrasser og tiggede om lidt penge og næsten alle steder kunne man se efterladte tasker og puder, som sikkert var forladt hurtigt pga. politi. Og jeg så gravstederne efter Edith Piaf, som i den grad kunne synge om smerten ved at være fattig og bo i Paris og Jim Morrisson som døde kun 27 år gammel. Begge ligger begravet på Pére Lachaise og der den største kirkegård jeg har besøgt nogensinde.

De ting som også gjorde stort indtryk på mig var den unge mand, som sang sin sjæl ud i toget på vej mod CDG Lufthavn, så han fik de sidste euro og så var der hoteldamen, som slet ikke kunne smile, selvom vi storsmilende bestilte morgenmad på hotellet. Gud vide hvad hendes historie er - hun kunne slet ikke engelsk, da vi måtte skrive vores rumnr. på en seddel til hende.

Og så var der de 4 døve, som sad og "snakkede" på en kinesisk restaurant - ikke et ord, men til gengæld en masse smaskelyde, når de højlydt fortalte om alle deres oplevelser - det var svært ikke at smile.

Tak Paris, fordi jeg måtte gå af dine gader i 3 dage og vågne op til et Paris som sover længe og går sent i seng.

www.ramsoe.dk
Blog image







Et menneskelig kompasAt finde sig selv

Posted by Sonja Ramsøe Tue, November 08, 2016 14:05:45

Det startede skidt - min facebookside for Sonja Ramsøe gik ned og jeg kunne ikke poste noget fra min PC i næsten 14 dage. Det gav mig luft til at tænke og mærke....mærke og tænke og jeg fik plads til at tune ind på min intuition, hvilket medfører at jeg får fornemmelser, billeder og følelser dybt inde fra min sunde kerne.

En morgen vågnede jeg og for mit blik så jeg et kompas.....og så faldt ti-øren. Jeg har længe haft et ønske om at blive mere specifik omkring hvem jeg er ift. Sonja Ramsøe. Jeg er mangfoldig og det er også det jeg giver mine kunder - at jeg kender til så mange facetter i livet i det mange svære og meget givende faser i mit eget liv. Jeg har virkelig smagt på både søde og sure bær og kan ofte se tingene 360 grader. Det er en gave, men også et kors at bære - fordi så er problemerne ikke altid bare sort/hvide.

Så da jeg lige som fik visualiseret kompasset - vidste jeg intuitivt hvad jeg er. Et menneskeligt kompas. Den evne jeg er født med og som jeg har finpudset igennem hele livet og stadig finpudser er min evne til at tune ind på, hvor min kunde er lige nu og så bruger jeg min indre sunde kernebalance til at tune ind på, hvad han/hun har brug for at få at vide lige nu. Det er nemlig meget vigtigt at respektere, hvor vi står henne og det kræver livslang erfaring og uddannelse nænsomt, men fast at støtte og lede henimod forløsning og klarhed.

Jeg ved det er hårdt arbejde, for jeg har selv stået der så mange gange. Og det er også sådan, at når vi først har trådt de første spæde skridt imod en ny og sund retning og når vores mål - ja så opstår der nye perspektiver og problemstillinger som skal løses. Det kan føles megahårdt - men heldigvis og meget givende.

Og nu går jeg et skridtet videre - ud i det blå - ud på dybt vand - meget også meget spændende vand - for jeg har altid rådgivet mine medmennesker - både privat og på mit arbejde - helt intuitivt og naturligt.

Så jeg har barslet med mit nye lille "barn" - nemlig kurset: Kom hjem til din intuition via dine hænder. For jeg ser gang på gang, hvordan det giver mening for mine kunder, når vi bruger hænderne som det konkrete bevis på at vise, hvor de er henne lige nu, men også som værktøj til at arbejde med dem selv på et meget dybere og givende plan.

Det vil glæde mig, at følge dig igennem det kursus.

Blog image









At leve med migræneReflektioner

Posted by Sonja Ramsøe Wed, August 24, 2016 08:16:07

Blog imageDe som kender mig mere privat, ved at jeg lider af migræne/spændingshovedpine. Herefter skriver jeg migræne, men anfaldene starte ofte med spænding, som så udvikler sig til migræne. Min migræne startede faktisk i forbindelse med fødslen efter min søn i 1998 og intensiverede i forbindelse med en depression, som brød ud i fuld flor i 2001.

Det har været et meget langt forløb med mange besøg hos lægen, indtag af mange forskellige slags piller, som læger og neurologer ordinerede og da bedringen udeblev og det tvært imod blev værre blev jeg til sidst henvist til overlægen på Hillerøds neurologiske afdeling.

I starten troede jeg bare, at det var meget slemme hovedpiner, men de blev værre og værre og efter at have kunne nøjes med Treo i starten, begyndte jeg at tage rigtig migrænemedicin for ca. 10 år siden. Jeg havde haft et 3-dages anfald, hvor jeg bare og ikke kunne spise, tåle lugte og ingen piller kunne tage det. Vagtlægen kom og han sagde, at han troede det var migræne pga. varigheden. Husker lige så tydeligt, at det var sommer. Vi var flyttet til Allerød få år før for at komme tættere på både mit og min daværende mands arbejde. De yngste børn var begyndt i skolen tæt på og min ældste var startet i gymnasiet.

Jeg dyrkede masser af motion med løb x min. 3/uge og deltog i alle de kvindeløb jeg kunne på distancen 5 km. Men ellers spiste jeg stort set det samme som resten af familien, pånær mælk, da jeg efter fødslen udviklede mavesmerter efter indtag af mælk.

Efter lægebesøg efter anfaldet fik jeg Imigran, som desværre gav mange bivirkninger og kort tid efter prøvede jeg Sumatriptan og siden har jeg taget 1 stk. ved anfald. I nogle perioder havde jeg ikke så mange anfald og i andre havde jeg mange. Især i forbindelse med menstruation kunne jeg forvente anfald, men hvis jeg tog Sumatriptan hurtigt kunne jeg en gang tage det i opløbet og passe mit arbejde.

Migrænen har været en følgesvend og da jeg for 3 år siden måtte sygemelde mig pga. nærmest konstant migræne og den lige som ikke rigtig ville slippe, besluttede jeg mig for at gøre noget andre, end jeg plejer. Jeg har som psykoterapeut arbejdet meget med sindet, så jeg tænkte naturligvis om der var noget jeg kunne gøre anderledes end jeg gjorde på dette tidspunkt. Om der er områder i mit liv, som der skulle ryddes op i - men jeg havde faktisk fundet min nuværende og meget dejlige mand få år før og det var 1. gang i mit liv, at jeg kunne og kan være mig selv 100%, så det var ikke på det punkt, at jeg kunne sætte ind.

Min ældste datter havde på daværende tidspunkt undersøgt meget mht. kost og fortalte mig om det og efter at have surfet på nettet og læst en artikel (som en god kollega have mailet til mig) om migræne og kost her: mad for livet, begyndte jeg at interessere mig mere for kostsammensætning og kvaliteten af mad. Jeg mailede sammen med Anette Harbech Olesen og hun anbefalede mig nogle gode tilskudsprodukter og jeg gik på en 3-måneders kur. Jeg var kort forinden blevet henvist af egen læge til overlægen på neurologisk afd. på Hillerød sygehus, som forstod, hvor invaliderende det var for mig, men som kun kunne anbefale mig at prøve flere pillekure, som man fx bruger ved epilepsi osv. Jeg spurgte ham mht. kost og øvelser og han fandt en gammel folder med øvelser for nakken - men mht. kost, så havde han ingen gode erfaringer hermed.

Jeg nægtede at påbegynde nye pillekure og da mine børn var utrygge ved mine mange anfald, fik jeg foretaget en scanning af hovedet, for at se om der skulle være noget, som ikke måtte være det. Det viser sig, at jeg har en lille cyste på 10 mm på pinnealkirtlen, men overlægen fortalte, at den var for lille til at give nogen symptomer på hovedpine og at der er mange, som går rundt med små kirtler, som ikke giver nogen problemer. Jeg bad året efter om at få en rescanning og da den ikke er vokset, er jeg ikke bekymret for at den udvikler sig.

For 2 år siden startede vi på kun at spise økologisk mad (så vidt muligt) - vi får mad fra Aarstiderne til 3 dage om ugen og køber så vidt muligt kun økologiske produkter. Jeg har i mange år ikke kunne tåle fx vingummier, light cola osv., så min krop har reageret positivt på mindre indtag af tilsatte søde-/farverstoffer/kemikalier. Og har gået til bl.a. pilates for at sætte mig ind i, hvordan min kropsholdning bør være og hvordan min krop skal føles, når den er i balance mht. muskelspændinger. Jeg har også gået i et år hos Catrine, som med hendes viden om krop og akupunktur, har hjulpet mig igennem et år med mange anfald i starten.

I dag, hvor jeg jo er i mit livs efterår og er gået i overgangsalderen tager jeg stadigvæk tilskud. De senere år har jeg også udviklet blærebetændelser, som går og kommer hele tiden og da jeg læste at Sumatriptan kan forårsage dette - har jeg trappet ned til kun at tage ½ pille ved anfald, som faktisk kan fjerne migrænen og hvor jeg ikke får så mange bivirkninger med kuldefornemmelser m.v.

På billedet ser du de piller jeg tager - næsten hver dag - og for at holde blærebetændelsen fra livet, spiser jeg lige nu Vitacare/vitabutin for at forebygge og jeg har ikke haft blærebetændelse siden her i foråret. De øvrige piller booster mit immunforsvar og er med til at forebygge anfald fremadrettet.

Mine migræneanfald er aftaget i den grad - især det sidste års tid. Jeg har sat ind på mange områder og kunne skrive meget mere om alt det jeg har gjort, men alle som er bare lidt inde i problematikken ved at det kan være kompliceret at finde årsagen og der er virkelig mange veje at gå.

Hvis du lider af migræne/spændingshovedpine, må du endelig skrive, hvilke erfaringer du har. Og hvis du synes at min historie har påvirket dig og du føler, at jeg med min viden kan hjælpe dig, kan du læse mere om de behandlinger som jeg tilbyder.

Ser frem til at høre fra dig <3





At blive mormorReflektioner

Posted by Sonja Ramsøe Wed, August 17, 2016 20:00:04

Den 22. juli 2016 kl. 20.57 skete der noget helt fantastisk. Min ældste datter fødte - med hendes kæreste og mig ved hendes side - en lille helt fantastisk dreng.
Jeg havde forinden da drømt om, at få lov til at være med ved selv fødslen, men at jeg faktisk kom til det, havde jeg slet ikke regnet med. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og tog med på hospitalet og blev der lige til han blev født og lidt længere smiley
Og det er helt vildt, hvad det giver af reflektioner i mig. Jeg er jo selv mor til 3 børn og hver af disse fødsler har været helt specielle hver især og da det jo er en så stor oplevelse selv at føde, var det virkelig givende og helende at få lov til at være ved min datters side.
Men alle familier - også min - har både gode og mindre gode historier. Mine piger har den samme far, og min søns far blev jeg skilt fra for flere år siden, inden jeg mødte min nuværende mand.
Og som mange ved findes der ingen lykkelige brud - det kan være nogle af parterne er lettede, mens andre er kede af det og ligegyldig hvad er det noget alle skal lære at leve med og nogle kommer sig hurtigt over det og videre i livet, mens andre hænger i gamle uforløste følelser.
Derudover har jeg selv mine historier med mig fra min egen barndom - en barndom med meget frihed, men også svigt (læs mere her) og jeg kender også mine forældres opvækst, som også har budt på op- og nedture.
Alle disse oplevelser sender små signaler igennem os op igennem livet på forskellig vis - nogle giver nogle fantastiske åbenbaringer, mens andre sender os ned i dybet og andre igen opleves og forstås måske først mange år efter.
Jeg var forberedt på at min nye rolle ville give mig en form for ro - men jeg havde slet ikke forestillet mig på hvilken vis. Dette lille vidunder giver håb for fremtiden og troen på endeløs kærlighed og at livet går videre på trods af alt. Og for alt i verden giver det en dyb og meget tilfredsstillende ro. Og troen på, at når jeg er væk en dag, at alt går videre på bedste vis.
Jeg sender en hyldest til alle de små vidundere som ser verden for 1. gang - de er det mest helende for vores jord og med til at gøre denne verden til et bedre sted at være smiley Og jeg har naturligvis allerede set på linjerne i hans hænder - linjer han allerede har med sig fra 14. - 16. uge i fosterstadiet.
Blog image