Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


Mit 3. øje

At finde sig selvPosted by Sonja Ramsøe Fri, January 20, 2017 10:32:42

I går var jeg afsted på et kursus, som består af 3 mødegange á 3 timer. Det går på at lære teknikken til at forløse psoasmusklen. Jeg var faldet over en video med Anjasafiira fra Makeyouwise på facebook og hendes udstråling gjorde, at jeg bare måtte tilmelde mig det kursus. Og sikken opdagelse.

Jeg har tidligere via en massør arbejdet med forløsning af musklen ved tryk rent fysisk, men Anjasafiira bruger en følelsesmæssige forløsning via Thetrahealing, som minder utrolig meget om den teknik jeg lærte under min uddannelse som psykoterapeut.

Og det giver bare FULD mening for mig på nuværende tidspunkt i mit liv. Jeg har skiftevis arbejdet med både psykiske og fysiske blokeringer og har haft traumer, som jeg har arbejdet meget dybt med, men uden at opnå den fysiske forløsning og den fik Anjasafiira i den grad taget fat i i går.

Jeg er heldigvis PARAT til at gå det skridt - for det kan først gås, når man er parat. Mit første alvorlige traume oplevede jeg som 10-årig, det næste nær-på-døden-traume pådrog jeg mig som 25 årig og jeg har arbejdet med forløsning af dem begge i kroppen siden jeg var 34 år og ikke længere kunne komme uden om det pga. en depression.

Dvs. min rejse har stået på i 18 år, så når folk tror at de bare kan gå hos en behandler et par gange og så er der styr på det, kan de godt tro om. Der kan være af snirklede stier og indimellem større veje, der skal betrædes, førend man kommer ud på motorvejen. DU skal være parat til at klare det og have et bagland, som kan bakke dig op og støtte dig i det.

Hvis der havde været taget hånd om mine traumer umiddelbart i forlængelse af at de skete, kunne forløsningen af dem havde taget meget kortere tid, men jeg og min sjæl i tidligere kroppe og fysiske forfædre var ikke parate før nu, hvor jeg har fået renset ud i det sidste.

Og det gik ikke stille for sig. I ca. 1 time lå jeg på briksen og blev healet, renset og støttet af Anjasafiira og en medkursist og efter flere meget stærke gennemstrømninger af energi og skiftevis kulde og varme i kroppen, mærkede jeg især forløsning i mit 3. øje (at turde se sandheden) og i blæren (undertrykt vrede).

Jeg gør naturligvis det her for min skyld, men især for min mands, børns og barnebarns skyld - for når vi selv forløser os selv, giver det helt automatisk forløsning hos dem, som vi er tæt på og i familie med. Det forgrener sig psykisk og fysisk i vores slægter bagud og forud.

Glæder mig til at bruge denne forløsning på mine klienter, hvor jeg bruger Chris Griscoms teknikker, som minder meget om Thetrahealingen.

Psoasmusklen er din følelsesmæssige skraldespand, dvs. at alle erfaringer, følelser og energier, du gennemgår i livet sætter sig på din psoasmuskel, lag på lag.





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post30