Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


At leve med migræne

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Wed, August 24, 2016 08:16:07

De som kender mig mere privat, ved at jeg lider af migræne/spændingshovedpine. Herefter skriver jeg migræne, men anfaldene starte ofte med spænding, som så udvikler sig til migræne. Min migræne startede faktisk i forbindelse med fødslen efter min søn i 1998 og intensiverede i forbindelse med en depression, som brød ud i fuld flor i 2001.

Det har været et meget langt forløb med mange besøg hos lægen, indtag af mange forskellige slags piller, som læger og neurologer ordinerede og da bedringen udeblev og det tvært imod blev værre blev jeg til sidst henvist til overlægen på Hillerøds neurologiske afdeling.

I starten troede jeg bare, at det var meget slemme hovedpiner, men de blev værre og værre og efter at have kunne nøjes med Treo i starten, begyndte jeg at tage rigtig migrænemedicin for ca. 10 år siden. Jeg havde haft et 3-dages anfald, hvor jeg bare og ikke kunne spise, tåle lugte og ingen piller kunne tage det. Vagtlægen kom og han sagde, at han troede det var migræne pga. varigheden. Husker lige så tydeligt, at det var sommer. Vi var flyttet til Allerød få år før for at komme tættere på både mit og min daværende mands arbejde. De yngste børn var begyndt i skolen tæt på og min ældste var startet i gymnasiet.

Jeg dyrkede masser af motion med løb x min. 3/uge og deltog i alle de kvindeløb jeg kunne på distancen 5 km. Men ellers spiste jeg stort set det samme som resten af familien, pånær mælk, da jeg efter fødslen udviklede mavesmerter efter indtag af mælk.

Efter lægebesøg efter anfaldet fik jeg Imigran, som desværre gav mange bivirkninger og kort tid efter prøvede jeg Sumatriptan og siden har jeg taget 1 stk. ved anfald. I nogle perioder havde jeg ikke så mange anfald og i andre havde jeg mange. Især i forbindelse med menstruation kunne jeg forvente anfald, men hvis jeg tog Sumatriptan hurtigt kunne jeg en gang tage det i opløbet og passe mit arbejde.

Migrænen har været en følgesvend og da jeg for 3 år siden måtte sygemelde mig pga. nærmest konstant migræne og den lige som ikke rigtig ville slippe, besluttede jeg mig for at gøre noget andre, end jeg plejer. Jeg har som psykoterapeut arbejdet meget med sindet, så jeg tænkte naturligvis om der var noget jeg kunne gøre anderledes end jeg gjorde på dette tidspunkt. Om der er områder i mit liv, som der skulle ryddes op i - men jeg havde faktisk fundet min nuværende og meget dejlige mand få år før og det var 1. gang i mit liv, at jeg kunne og kan være mig selv 100%, så det var ikke på det punkt, at jeg kunne sætte ind.

Min ældste datter havde på daværende tidspunkt undersøgt meget mht. kost og fortalte mig om det og efter at have surfet på nettet og læst en artikel (som en god kollega have mailet til mig) om migræne og kost her: mad for livet, begyndte jeg at interessere mig mere for kostsammensætning og kvaliteten af mad. Jeg mailede sammen med Anette Harbech Olesen og hun anbefalede mig nogle gode tilskudsprodukter og jeg gik på en 3-måneders kur. Jeg var kort forinden blevet henvist af egen læge til overlægen på neurologisk afd. på Hillerød sygehus, som forstod, hvor invaliderende det var for mig, men som kun kunne anbefale mig at prøve flere pillekure, som man fx bruger ved epilepsi osv. Jeg spurgte ham mht. kost og øvelser og han fandt en gammel folder med øvelser for nakken - men mht. kost, så havde han ingen gode erfaringer hermed.

Jeg nægtede at påbegynde nye pillekure og da mine børn var utrygge ved mine mange anfald, fik jeg foretaget en scanning af hovedet, for at se om der skulle være noget, som ikke måtte være det. Det viser sig, at jeg har en lille cyste på 10 mm på pinnealkirtlen, men overlægen fortalte, at den var for lille til at give nogen symptomer på hovedpine og at der er mange, som går rundt med små kirtler, som ikke giver nogen problemer. Jeg bad året efter om at få en rescanning og da den ikke er vokset, er jeg ikke bekymret for at den udvikler sig.

For 2 år siden startede vi på kun at spise økologisk mad (så vidt muligt) - vi får mad fra Aarstiderne til 3 dage om ugen og køber så vidt muligt kun økologiske produkter. Jeg har i mange år ikke kunne tåle fx vingummier, light cola osv., så min krop har reageret positivt på mindre indtag af tilsatte søde-/farverstoffer/kemikalier. Og har gået til bl.a. pilates for at sætte mig ind i, hvordan min kropsholdning bør være og hvordan min krop skal føles, når den er i balance mht. muskelspændinger. Jeg har også gået i et år hos Catrine, som med hendes viden om krop og akupunktur, har hjulpet mig igennem et år med mange anfald i starten.

I dag, hvor jeg jo er i mit livs efterår og er gået i overgangsalderen tager jeg stadigvæk tilskud. De senere år har jeg også udviklet blærebetændelser, som går og kommer hele tiden og da jeg læste at Sumatriptan kan forårsage dette - har jeg trappet ned til kun at tage ½ pille ved anfald, som faktisk kan fjerne migrænen og hvor jeg ikke får så mange bivirkninger med kuldefornemmelser m.v.

På billedet ser du de piller jeg tager - næsten hver dag - og for at holde blærebetændelsen fra livet, spiser jeg lige nu Vitacare/vitabutin for at forebygge og jeg har ikke haft blærebetændelse siden her i foråret. De øvrige piller booster mit immunforsvar og er med til at forebygge anfald fremadrettet.

Mine migræneanfald er aftaget i den grad - især det sidste års tid. Jeg har sat ind på mange områder og kunne skrive meget mere om alt det jeg har gjort, men alle som er bare lidt inde i problematikken ved at det kan være kompliceret at finde årsagen og der er virkelig mange veje at gå.

Hvis du lider af migræne/spændingshovedpine, må du endelig skrive, hvilke erfaringer du har. Og hvis du synes at min historie har påvirket dig og du føler, at jeg med min viden kan hjælpe dig, kan du læse mere om de behandlinger som jeg tilbyder.

Ser frem til at høre fra dig <3





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post23

At blive mormor

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Wed, August 17, 2016 20:00:04
Den 22. juli 2016 kl. 20.57 skete der noget helt fantastisk. Min ældste datter fødte - med hendes kæreste og mig ved hendes side - en lille helt fantastisk dreng.
Jeg havde forinden da drømt om, at få lov til at være med ved selv fødslen, men at jeg faktisk kom til det, havde jeg slet ikke regnet med. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og tog med på hospitalet og blev der lige til han blev født og lidt længere smiley
Og det er helt vildt, hvad det giver af reflektioner i mig. Jeg er jo selv mor til 3 børn og hver af disse fødsler har været helt specielle hver især og da det jo er en så stor oplevelse selv at føde, var det virkelig givende og helende at få lov til at være ved min datters side.
Men alle familier - også min - har både gode og mindre gode historier. Mine piger har den samme far, og min søns far blev jeg skilt fra for flere år siden, inden jeg mødte min nuværende mand.
Og som mange ved findes der ingen lykkelige brud - det kan være nogle af parterne er lettede, mens andre er kede af det og ligegyldig hvad er det noget alle skal lære at leve med og nogle kommer sig hurtigt over det og videre i livet, mens andre hænger i gamle uforløste følelser.
Derudover har jeg selv mine historier med mig fra min egen barndom - en barndom med meget frihed, men også svigt (læs mere her) og jeg kender også mine forældres opvækst, som også har budt på op- og nedture.
Alle disse oplevelser sender små signaler igennem os op igennem livet på forskellig vis - nogle giver nogle fantastiske åbenbaringer, mens andre sender os ned i dybet og andre igen opleves og forstås måske først mange år efter.
Jeg var forberedt på at min nye rolle ville give mig en form for ro - men jeg havde slet ikke forestillet mig på hvilken vis. Dette lille vidunder giver håb for fremtiden og troen på endeløs kærlighed og at livet går videre på trods af alt. Og for alt i verden giver det en dyb og meget tilfredsstillende ro. Og troen på, at når jeg er væk en dag, at alt går videre på bedste vis.
Jeg sender en hyldest til alle de små vidundere som ser verden for 1. gang - de er det mest helende for vores jord og med til at gøre denne verden til et bedre sted at være smiley Og jeg har naturligvis allerede set på linjerne i hans hænder - linjer han allerede har med sig fra 14. - 16. uge i fosterstadiet.





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post22

Mit livs buket

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Fri, July 29, 2016 10:45:22

Jeg postede dette fantastiske billede på min FB-væg og det fik nogle reflektioner i gang hos mig.

Én af de allerførste farver jeg rigtig husker er lilla - mange af jer, som kender mig, ved at jeg elsker lilla - men hvorfor gør jeg det? Jo - da jeg som 6-årig fik at vide, at jeg kunne vælge lige præcis de ørenringe, som jeg allerhelst ville have i butikken - så valgte jeg et par guldørenringe med lilla i. Det var fordi jeg skulle have huller i ørerne (1. gang ud af 3, før det lykkedes) og siden har den farve fulgt mig igennem tykt og tyndt.

Det er en farve, som beroliger mig, tiltrækker mig helt bevidst og ubevidst og, som jeg også har et ambivalent forhold til, fordi jeg ikke vil være den "lilla dame" og når jeg kikker rundt i mit hjem, finder jeg da heller ikke rigtig mange lilla farver.

Da jeg har været så lille den gang, har jeg ikke brugt min fulde bevidsthed, men i stedet min intuition for det som virkede rigtigt for mig og sådan vil de forskellige "blomster", som vi vælger/udsættes for af oplevelser igennem livet på hver sin måde farve vores liv.

Min sidste store oplevelse var at blive mormor for 1. gang. Det var så rørende og utrolig stærkt og føles nærmest som min 4. fødsel og det er jo ikke helt ved siden af. For selvom jeg selv har født 3 børn på naturlig vis og uden nogen form for smertestillende og dermed har bidraget med at sætte 3 fysiske og utrolig fantastiske børn til verden - så føltes denne 4. "fødsel" som en spirituel fødsel. Som den fuldendte sløjfe og de tårer som kom lige da han blev født, var utrolig forløsende og meget helende for vores lille familie på spirituel vis. For jeg fik nemlig lov til at deltage i selve fødslen og være ved min datters side hele vejen og det giver os også en gave for livet.

Mit lille barnebarn er derfor det spirituelle produkt af mig (og naturligvis morfar/farmor/farfar og deres forfædre også) og vi får lov til at påvirke dette lille væsen i spirituel retning, fordi han jo allerede har sine fysiske forældre.

Hvordan ser dit livs buket ud - hvilke farver har gået igennem dit liv på godt og ondt?





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post21

Dit livs buket

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Fri, July 29, 2016 10:45:19

Jeg postede dette fantastiske billede på min FB-væg og det fik nogle reflektioner i gang hos mig.

Én af de allerførste farver jeg rigtig husker er lilla - mange af jer, som kender mig, ved at jeg elsker lilla - men hvorfor gør jeg det? Jo - da jeg som 6-årig fik at vide, at jeg kunne vælge lige præcis de ørenringe, som jeg allerhelst ville have i butikken - så valgte jeg et par guldørenringe med lilla i. Det var fordi jeg skulle have huller i ørerne (1. gang ud af 3, før det lykkedes) og siden har den farve fulgt mig igennem tykt og tyndt.

Det er en farve, som beroliger mig, tiltrækker mig helt bevidst og ubevidst og, som jeg også har et ambivalent forhold til, fordi jeg ikke vil være den "lilla dame" og når jeg kikker rundt i mit hjem, finder jeg da heller ikke rigtig mange lilla farver.

Da jeg har været så lille den gang, har jeg ikke brugt min fulde bevidsthed, men i stedet min intuition for det som virkede rigtigt for mig og sådan vil de forskellige "blomster", som vi vælger/udsættes for af oplevelser igennem livet på hver sin måde farve vores liv.

Min sidste store oplevelse var at blive mormor for 1. gang. Det var så rørende og utrolig stærkt og føles nærmest som min 4. fødsel og det er jo ikke helt ved siden af. For selvom jeg selv har født 3 børn med naturlig vis og dermed har bidraget med at sætte 3 fysiske og utrolig fantastiske børn til verden - så føles denne 4. "fødsel" som en spirituel fødsel.

Mit lille barnebarn er nemlig det spirituelle produkt af mig (og naturligvis morfar/farmor/farfar også) og vi får lov til at påvirke dette lille væsen i spirituel retning, fordi han jo allerede har sine fysiske forældre.

Jeg ser sådan frem til og glæder mig uendelig meget til at have



  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post20

Bliv autentisk som den du er

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Wed, July 27, 2016 12:00:44

I dette blogindlæg vil jeg prøve at løfte sløret for, hvordan jeg mener at vi kan fremtræde endnu mere autentisk end vi gør lige nu. Det er et emne, som helt naturligt har været meget vigtig for mig, da jeg selv har været en pleaser i mine yngre år.

Jeg føler og ser flere af mine kunder kæmper med at komme videre i deres liv i en mere sand og bedre udgave af dem selv. De har måske styr på alt det praktiske i deres liv mht. job, arbejde og privatliv - men de mangler at træde i kraft og virkelig så ved og vise dem selv, som de er på bedste vis.

Derfor har jeg i mit sidste nyhedsbrev skrevet om den særanalyse, som jeg har udarbejdet, hvor jeg især fokuserer på de linjer og områder i hænderne, som viser, hvor vi er god til at stå op for os selv og ISÆR hvor vi kan sætte ind og blive mere autentisk og få større livsglæde. Og det kommer ikke kun os selv til gode, det kommer også vores omgivelser til gode, fordi vi bliver mere tydelig og får bedre selvværd.

Som 4. barn ud af 4 var rollen som teamplayer og nogen generthed helt naturligvis for mig i mange år. Det gjorde faktisk, at når jeg skulle træde i kraft alene og ikke i en gruppe, så var det meget svært for mig, fordi jeg slet ikke rigtig havde lært det. Det er også grunden til at jeg er så god i 1:1-rollen som rådgiver - for det er her jeg har udviklet mine spidskompetencer igennem årene.

I årene efter min depression har jeg været nødsaget til at lære det og det har givet mig så mange gode oplevelser og erfaring sideløbende med mine uddannelser, så jeg i dag kan rådgive andre til at gøre det samme.

Skriv endelig en kommentar herinde i bloggen, så vi kan få nogle flere meninger på banen om hvordan vi kan lyse med det lys, som vi nu en gang har fået med os her i livet.

Kærlige livsknus fra Sonja







  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post19

Hvornår bliver vi bange og hvorfor?

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Thu, June 09, 2016 12:45:56

Når vi føler vi os alene her i verden, kan vi let føle os bange og ende med at blive handlingslammede. Vi kan have svært ved at se, hvad der egentlig er godt for os, og hvad vi skal gøre for at komme videre. Når vi er i balance ved vi godt, at der er andre, som må føle nogenlunde de samme følelser som os selv, men vi glemmer det, lige så snart vi er pressede og overblikket forsvinder.

Det kan fx ske, når vi lige er gået ud af et problematisk kærlighedsforhold, hvor vi har gjort hinanden ondt i stedet for godt eller i det hele taget, når vi skal forlade et gammelt handlingsmønster og påbegyndt et nyt. Ofte har vi fået flere vink med en vognstang om, at vi er nødt til at handle - vi føler smerte indeni, flygter måske fra problemerne, fordi vi ikke kan overskue dem eller vi føler vi mangler noget i vores liv og ikke kan sætte ord på det konkret. Den tilstand er usund at være i i længere tid og hvis vi er rigtig uheldige kommer stressen eller måske depressionen og rammer os og vi bliver handlingslammede. Så bliver vi meget sårbare og bange og føler os alene i verden. Og det er lige præcis DER, at vi skal hive fat i vores medmennesker. Række hånden ud og få hjælp til at lukke lyset ind igen i krogene. Nogle er opdraget til at gøre det, så det ligger på rygraden. Andre - som jeg - har måttet tillære det og derfor er jeg god til at sætte ord på det og give konkrete råd herom. For jeg var faktisk ikke selv i stand til det naturligvis og er opdraget med, at man må klare sig selv og være stolt, at man skal ikke bede om hjælp, for så kunne jeg jo risikere, at jeg skyldte nogen noget!

For jeg har prøvet det hele ovenfor og har selv været den enlige kriger, som kunne klare alt med 2 små børn, fuldtidsjob, hus og indkøb og et meget følelsesmæssigt belastende forhold til faderen til mine to ældste børn. Min mor var død, da jeg var 20 år og det var nogle hårde år herefter, men da min far så også døde, da jeg var 30 år og mit forhold ikke var blevet bedre og det endte i et meget brat og barsk brud, begyndte en depression af røre på sig. Jeg mødte en ny mand og jeg fødte mit sidste barn, som i dag er 18 år og få år efter foldede depressionen sig ud i fuld flor. Det skulle tage mig 3 år før jeg var nogenlunde igennem og i de efterfølgende år, hvor jeg uddannede mig til psykoterapeut, blev jeg alene med mine 3 børn.

Jeg kom igennem min depression uden brugen af beroligende piller, men måtte tillære mig at turde åbne op, fortælle hvad jeg virkelig følte og interagere med andre omkring det at få det bedre, lære at bede om hjælp, og turde at vise sårbarhed for dermed også at kunne få et sundt tillidsforhold til andre mennesker.

Det var nogle sindssyg hårde år - både for mig og mine børn, for der er ingen forældre og heller ikke jeg, som kan sige mig fri for, at når det regnede på mig, så dryppede det på mine børn. De har selv fået min indstilling ind med modermælken og er alle 3 fightere, men heldigvis har jeg igennem alle mine uddannelser, møder, boglæsning og netværk klædt mig på til at blive en mere autentisk og hel mor.

Jeg har altid være den type pige/kvinde, som andre rådførte sig hos pga. min rolige overflade, så derfor er det SÅ fantastisk og jeg i dag kan få lov til at give råd både med ro udenpå og indeni. Mit livsformål er at virke som vejleder/mentor og er det jeg har med mig fra fødslen og jeg vil derfor være en stærk og empatisk sparringspartner for dig, som selv står i et følelsesmæssig kaos.

Læs mere her:

http://ramsoe.dk/ramsoe/baggrund.html



  • Comments(2)//blog.ramsoe.dk/#post18

806 timer?

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Mon, May 02, 2016 21:01:05

Hvad dækker alle disse timer dog over?

Jo - de dækker over en uddannelse, som jeg gennemførte over 3 år og lærte et gennemgribende og dybdegående krops-/samtaleterapi, som kan hjælpe mine kunder med at få sat ord på noget, som de ellers ikke kan udtrykke verbalt.

Jeg har selv gennemgået alle sessionerne på egen krop og prøvekaniners, da jeg var under uddannelse til multiinkarnationsterapeut , hvor jeg har gennemført 386 timers teori, 252 timers egenterapi og 168 timers supervision.

Og igennem de 3 år fik jeg dyb respekt for, hvordan MIT kan gå ind og løsne op for meget dybereliggende følelsesmæssige problematikker.

Og via håndanalyse, får jeg igen lov til at give disse sessioner til de kunder, som virkelig vil gøre noget ved de problematikker, som dukker op igen og igen og spænder ben.

Her kan de efter meget afslappende kropsarbejde via samtale få lov til heale dybe svære følelser og virkelig mærke og forstå deres følelser og krop på en meget selvkærlig og nænsom måde.

Hvordan har du arbejdet med dig selv igennem årene? Læs mere på www.ramsoe.dk

Møder du hele tiden de samme følelsesmæssige faldgruber på din
rejse igennem livet, så kan det godt betale sig at prøve MIT - læs mere her:


  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post17

Min flotteste kjole

ReflektionerPosted by Sonja Ramsøe Wed, April 20, 2016 14:37:51

Da jeg var lille pige, kan jeg huske, at min mor tog mig med ind i en kjoleforretning i den lille by vi boede i. Vi skulle til julebal på hotellet og jeg ønskede mig så inderligt en rigtig strutkjole.

Og dér hang den - den allerflotteste grønne strutkjole med tyllag og glimmer og jeg var forelsket og lykkelig, da hun købte den. Jeg kunne lege, danse og have den på hele tiden. Jeg havde nemlig masser at tid, for jeg gik ikke i vuggestue eller børnehave og jeg var den yngste ud af 4 og der var langt til andre piger på min alder.

Jeg sled den kjole op - selv da jeg var ved at vokse ud af den, prøvede jeg alligevel at tage den på og til sidst gik den simpelthen i stykker - men hvor har den givet mig input til mange gode fantasihistorier - såsom balletdanser og Askepot.

Hvad inspirerede dig til de bedste fantasilege, da du var barn? Læs mere om mig på http://ramsoe.dk/ramsoe/baggrund.html





  • Comments(0)//blog.ramsoe.dk/#post16
« PreviousNext »