Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


Efterår

Tanker fra en håndanalytikerPosted by Sonja Ramsøe Wed, October 28, 2015 15:41:54
Da jeg kørte hjem igennem det fantastisk flotte efterårslandskab i dag, kom jeg til at tænke på, hvad efteråret siger mig. Efterår betyder forfald, fantastisk flotte brændende farver, skarp og lavtstående sol, snerten af vinteren, som er på vej.

Jeg kom til at tænke, at jeg med mine 51 år også nærmer mig mit efterår. Mit hår gråner, min hud begynder at få pletter og blive rynket og jeg bliver mere og mere opmærksom på min krops ressourcer. Kræfterne til at bare at kunne blive ved, selvom trætheden melder sig, er der ikke længere. Men i vores tid med så megen ungdomsfiksering og afstandstagen til døden - er det så så slemt?

Nej - tænker jeg, for netop denne accept af, at livet går sin gang - min tid her på jorden går sin gang, at jeg har haft mit forår og min sommer. Har været igennem 2 brud med mændene til mine børn, men også fået 3 fantastiske børn. Og nu hvor jeg endelig har lært, hvad det vil sige, at være i balance, at leve sammen i harmoni med min mand og kunne se på min fortid med respekt, for gosh - hvor har jeg haft mange kræfter og gået meget igennem og jeg har lært sindsygt meget følelsesmæssigt heraf. Og heldigvis er de fleste rynker smilerynker.

Og tænk, at jeg nu med ro i hjertet kan tillade mig at læne mig tilbage og tænke - ja nu er jeg helt sikkert halvvejs igennem mit liv her på jorden, men hold da op - det har været det hele værd og jeg vil favne og indånde efteråret i fulde drag, for det har jeg fortjent, som det menneske jeg er.

Hvad tænker I om efteråret? Hvad giver det jer af tanker og følelser?


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.