Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


Hvordan siger du ja til livet?

Hvordan vi behandler os selvPosted by Sonja Ramsøe Wed, November 11, 2015 14:20:17

Åbner du armene op og farvner alt og alle? Eller åbner du op i små doser, ”smager” og mærker efter for så at åbne lidt mere op?

Den ene metode er ikke mere rigtigt end den anden. Det allervigtigste er, at finde ud af, hvordan du HAR det, mens du gør det. Føler du, at du kan være i dig selv imens, eller føler du at modpart(erne) står for at bestemme farten – både over for dig, men også for situationen?

Det at kunne se og mærke sig selv og éns fundamentale tryghedsbehov kan være svære at opdage. Især hvis du alt for længe har været væk fra din egen indre sande kerne.

Vi har alle en sund kerne, når vi bliver født og her er vi rigtig gode til at give udtryk for vores behov, men nogle gange bevæger vi os væk fra den senere i livet. Det kan være pga. hændelser i opvæksten/udefrakommende omstændigheder og så gælder det om at finde tilbage til den. Og der er kun én som ved og mærker, hvornår du er kommet væk og hvornår du er tilbage – nemlig DIG SELV.

Ofte når du står i din sande essens, vil du føle dig ”tændt”, hjemme hos dig selv og balanceret og de andre kan bare komme an. Hvis det modsatte er tilfældet vil du mærke de modsatrettede følelser; nemlig at du ikke har lyst til at være rigtig til stede, at det føles som om, at det er de andre og ikke dig, som har kontrollen og bestemmer over dit liv.

Her kommer udtrykket ”den pæne pige” også ind i billedet, for hvis du er blevet opdraget (enten af dig selv eller andre) til konstant at tilsidesætte dine egne behov frem for andres, så vil du gang på gang befinde dig i situationer, hvor du ikke er i kontakt med din egen sande kerne. Og hvis dette sker i for lang tid af gangen og i for lange perioder af vores liv, kan vi ende med at komme så langt væk fra det at kunne mærke vores sande essens, så vi først bliver stressede eller værre endnu, får en mild depression.

Jeg har været der selv. Jeg stod en morgen for flere år tilbage og kikkede på mig selv i spejlet og vidste ikke hvem jeg var. Det var virkelig skræmmende at opdage, at jeg havde bevæget mig så langt væk fra mig selv og mine følelser igennem en årrække. Men heldigvis var det også starten på at finde hjem. Og efter mange erkendelser og slugte kameler og hårdt arbejde med mig selv, kom jeg hjem til mig selv og jeg vil ALDRIG .. ALDRIG mere tillade nogen eller noget til at komme imellem mig og min sunde kerne igen. For det er den, der sørger for at jeg kan træffe sunde valg i mit liv, som kommer både mig og mine nærmeste til gode.

Hvordan behandler du dig selv?











  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.